Boltesvejsning

Boltesvejsning

Hos Harde Staal tilbyder vi boltesvejsning som en effektiv metode til fastgørelse af gevindbolte og andre svejseelementer direkte på pladedele.

Vi anvender kondensatorboltsvejsning, også kaldet CD-boltesvejsning (Capacitor Discharge). Processen gør det muligt at svejse en bolt direkte på emnet på meget kort tid og med en meget begrænset varmepåvirkning af den omkringliggende plade.

Hvordan fungerer boltesvejsning?

Ved kondensatorboltsvejsning lagres elektrisk energi i kondensatorer. Når svejsningen aktiveres, frigives energien meget hurtigt mellem svejsebolten og emnet.

Spidsen på svejsebolten og en lille del af overfladen på pladen smeltes, hvorefter bolten presses mod emnet. Metallerne smelter sammen og danner en permanent svejseforbindelse.

Hele processen foregår på få millisekunder.

Fordele ved boltesvejsning

Boltesvejsning er særligt interessant ved produktion af emner i tyndplade, hvor der efterfølgende skal monteres komponenter.

Metoden giver blandt andet mulighed for:

  • Hurtig og effektiv montering af gevindbolte
  • Meget begrænset varmepåvirkning af emnet
  • Minimal risiko for deformation af tynde plader
  • Ingen boring eller gevindskæring i pladen
  • Fastgørelse uden gennemgående bolte og skruehoveder
  • En ren og ensartet løsning
  • Effektiv serieproduktion med høj gentagelsesnøjagtighed
  • Mulighed for at bevare en synlig yderside uden gennemgående befæstigelse

Det gør processen særligt velegnet, når både funktion, produktionsøkonomi og det færdige emnes udseende har betydning.

Velegnet til skabe, kapslinger og pladekonstruktioner

Hos Harde Staal ser vi blandt andet boltesvejsning som en fordel ved fremstilling af:

  • El- og teknikskabe
  • Maskinkabinetter og kapslinger
  • Beslag og montageplader
  • Pladekonstruktioner
  • Komponenter til industrielt udstyr
  • Serieproducerede pladedele

En svejsebolt kan eksempelvis placeres på indersiden af et skab, så komponenter efterfølgende kan monteres med møtrikker, uden at der skal bores huller gennem skabets yderside. Det giver konstruktøren større frihed og kan samtidig reducere antallet af efterfølgende produktionsoperationer.

Boltesvejsning som en del af vores komplette pladebearbejdning

Boltesvejsning kan udføres som en selvstændig underleverandøropgave eller indgå som en del af en samlet produktion hos Harde Staal.

Vi kan kombinere processen med blandt andet laserskæring, kantbukning, svejsning og øvrig bearbejdning. Dermed kan vi levere færdige eller delvist færdige komponenter, hvor svejsebolte og andre fastgørelsespunkter allerede er integreret i emnet.

Har du et emne, hvor du i dag anvender boring, gevind, gennemgående bolte eller andre fastgørelsesmetoder, hjælper vi gerne med at vurdere, om boltesvejsning kan være et effektivt alternativ.

Få et tilbud på Boltesevejsning-svejsning til dit projekt

Har du brug for en erfaren samarbejdspartner til Boltesvejsning-svejsning?

Hos Harde Staal hjælper vi virksomheder med alt fra enkelte specialopgaver til komplette produktionsserier. Vi fremstiller både enkeltstyk, prototyper og større produktionsserier.

Kontakt os gerne for en uforpligtende dialog om dit projekt – vi finder den løsning, der passer bedst til dine behov.


Kontakt os